Om

Støtter "Nhaka Afrikan Worldview"s projekter i Zimbabwe

Nhakas Venner

Foreningen Nhakas Venner

Foreningens formål er, at støtte ’Nhaka Afrikan Worldview Trust’s udviklingsprojekter i Zimbabwe. Udviklingsprojekterne kan f.eks. være at bekæmpe spredningen af HIV/AIDS, bekæmpe fattigdom gennem lokalsamfundsprogrammer, støtte til forældreløse børn og andre udsatte, støtte til bæredygtige og indkomstskabende projekter, at sikre og konsolidere den kulturelle arv, støtte til ernærings- og sundhedsfremmende urter og andre afgrøder alt sammen med udgangspunkt i de lokale behov og som styrker civilsamfundet.

 

Støtten kan blandt andet foregå gennem indsamling af midler i penge og materialer, udbredelse af information, interkulturel udveksling og oplysning, samt opbygning af partnerskab.

Baggrunden for dannelsen af foreningen, er et udtalt ønske blandt venner og bekendte om at støtte projekter i Zimbabwe, drevet af Nhaka Afrikan Worldview Trust, hvis direktør, Bob Dzere er en god og skattet ven af mange. – Vi vil gerne yde en indsats og for at kunne dette, har vi besluttet at danne foreningen - rammen, som muliggør dette. Der har længe været et ønske om at støtte de projekter, som Bob har sat i værk i Zimbabwe.

Faktuelle oplysninger om foreningen, klik her ...

Nhaka African Worldview Trust

Nhaka Afrikan Worldview (Nhakas afrikanske Verdenssyn) startede i 2005 i Mutasa distriktet i Manicaland provinsen i Zimbabwe.

 

Den 1. maj 2005 etablerede pionererne de første grøntsagshaver på Muchadya Dzere familiens jord. Forældreløse børn var involveret i processen og nød godt af produktionen og blev trænet i at overleve.

I 2006 spredte organisationen sine aktiviteter i landsbyen Ndorikanda i Ward 24. Siden da har NAW formået at udvide sine aktiviteter til tretten ud af nitten landsbyer i Ward 24 og 1 landsby i Ward 16, hvilket betyder at NAW i øjeblikket opererer i 14 landsbyer.

 

I 2014 omfattede NAW’s aktiviteter følgende overskrifter:

1. HIV / AIDS-programmer

2. grøntsagshaver

3. programmer for unge

4. miljø og naturbevarelse

5. forældreløse og sårbare børn

6. sports og kulturelle programmer

7. frivillige programmer

 

Læs mere om NAW's formål, vision og mission. Klik her ...

Du er vigtig!

Du kan også være med til at gøre en forskel ved at bidrage til projekterne i Zimbabwe.

 

Kontakt Nhakas Venner

Du kan kontakte os for at aftale, hvordan du bedst kan bidrage til udviklingen af projekterne, som Nhakas Venners bestyrelse i samarbejde med NAWT i Zimbabwe finder vigtigst at støtte.

 

Klik her for kontakt!